Certificerede ledningsevne-opløsninger

Certificerede referenceopløsninger for elektrolytisk ledningsevne med sporbarhed til DFM’s primærnormal

 

Bestilling af referencematerialer kan ske via E-mail: crm@dfm.dk eller per telefon: +45 2545 9024

DFM tilbyder referenceopløsninger for elektrolytisk ledningsevne i form af vandige opløsninger af kaliumklorid certificeret efter ISO Guide 34. DFM lagerfører sædvanligvis dekadiske værdier mellem 10 mS/m og 10 S/m med holdbarhed fra fremstilling mellem 6 måneder og 18 måneder.

Opløsningerne kan anvendes i forbindelse med kalibrering af ledningsevne-sensorer.

Certificeringen er DANAK akkrediteret (akkreditering nr. 511), og referenceopløsningerne er endvidere dækket af CIPM MRA.

Læs mere om vores ledningsevneopløsninger i produktbladet (engelsk) her.

Vandige referenceopløsninger baseret på andre salte eller med andre værdier end dekadiske kan fremstilles på bestilling (minimum mængde 5 L). Sådanne opløsninger kan fremstilles med ledningsevne fra 0,01 S/m til 25 S/m. For andre salte end kaliumklorid kan den øvre grænse dog være lavere, afhængig af saltets opløselighed.

Bedste måleevne: 0,1% - 0,25%.

Usikkerhed på certificerede værdier er typisk mellem bedste måleevne og 0,05 % over denne.

Produkt-nummer

Beskrivelse

Bedste måleevne

R03.001

Referenceopløsning, 0,5 liter vandig opløsning af kaliumklorid, 0,01 S/m

0,25 %

R03.002

Referenceopløsning, 0,5 liter vandig opløsning af kaliumklorid, 0,1 S/m

0,15 %

R03.003

Referenceopløsning, 0,5 liter vandig opløsning af kaliumklorid, 1,0 S/m

0,15 %

R03.004

Referenceopløsning, 0,5 liter vandig opløsning af kaliumklorid, 10 S/m

0,10 %

R03.999

Referenceopløsning, vandig opløsning fremstillet efter bestilling

Du finder information om prisen her