NanoRaman

nanoRaman kombinerer Raman-spektroskopi, fotoniske nanojets og AI for at kunne aflæse biologiske prøver med en detaljeringsgrad, der i dag kræver tidskrævende laboratorieprocesser. Målet er at identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomsforandringer hurtigere og mere præcist – uden farvestoffer eller kemiske markører.

Projektleder er Mikael Lassen fra DFM, og de øvrige samarbejdspartnere er SPIO Systems, Lightnovo, SDU, OUH og KU/AU VET.

Projektet er støttet af Innovationsfonden med 20,9 mio. kr. og løber i 4 år.